Nogle gange kan dine smykker have brug for lidt ekstra kærlighed, især hvis de ikke er blevet brugt i et stykke tid og er blevet misfarvede. Her giver vi tips til, hvordan du kan rengøre dine smykker, så de bliver som nye igen!
TIP! Opbevar gerne dine smykker lufttæt fx i soveværelset. Undgå badeværelset, hvor de oxiderer hurtigere på grund af luftfugtigheden. Vi anbefaler også, at du tager halskæder af, når du sover, da der er risiko for at hænge fast i noget om natten og trække i dem. En tynd sølvkæde kan trækkes ud hele 10 cm (!) før den går i stykker. Du forlænger også smykkets levetid med 8 timer om dagen ved at tage det af, når du sover :)
Alle vores smykker er lavet i 925 sterling sølv eller 18k guld, ingen andre mærkelige metaller!
SØLV
Dine sølvsmykker rengør du nemt med enten silverdip eller husmorstricket, som vi tipser om her nederst på siden.
Sølv oxiderer af svovl, som findes i luften, og det kan også oxideres hurtigere afhængigt af, hvad vi udskiller fra huden.
OBS: Smykker med en sortoxideret detalje (fx Robin og Ida) må ikke lægges i nogen pudsevæske, da oxideringen forsvinder, hvis du gør det. Disse skal kun pudses op med en pudseklud.
Smykker med sten kan også rengøres på samme måde, så længe stenen er en ægte ædelsten.
Hvis smykket er meget beskidt eller har en belægning af noget (fx hudlotion eller fedt), kan du have brug for at rengøre det, inden du pudser det op. Brug lunkent vand og en dråbe opvaskemiddel på en blød tandbørste, og børst forsigtigt smykket rent, inden du pudser det op.
SORTOXIDERET SØLV
Sortoxideret sølv er præcis, som det lyder: sølv, der er oxideret ved hjælp af en særlig oxideringsvæske. Disse smykker skal du ikke gøre noget som helst ved – hvor fantastisk er det ikke?! Dog kan smykkets oxidering blive matteret med tiden, og så kan vi altid oxydere det igen for dig.






Her kan du også se en Instagram-video, hvor jeg pudser mit yndlings feministsmykke efter ferien med dette fantastiske husmorstrick!